Den fælles landbrugspolitik (CAP) er EU’s vigtigste instrument til at yde støtte til landbrugerne og sikre en stabil fødevareforsyning til EU’s borgere.
Find din medlemsstats strategiske plan for den fælles landbrugspolitik her: https://agriculture.ec.europa.eu/cap-my-
country/cap-strategic-plans-country_en
Perfect Farm er i overensstemmelse med EU’s fælles strategiske landbrugsplaner ved at støtte landmænd i at indføre bæredygtige metoder og få adgang til finansiering.
Mens de overordnede mål for den fælles landbrugspolitik er de samme for alle medlemsstater, f.eks. at sikre fødevaresikkerhed, beskytte miljøet og støtte landbosamfund, kan de specifikke foranstaltninger og politikker, der gennemføres i de enkelte landes planer, variere.
Strategiplanerne for den fælles landbrugspolitik er udformet med henblik på at afspejle de enkelte medlemsstaters specifikke behov og prioriteter, hvilket afspejler mangfoldigheden og kompleksiteten i Europas landbrugssektor, hvilket betyder, at de kan variere betydeligt fra land til land.
Hvert land skal udarbejde sin egen plan under hensyntagen til sin unikke landbrugssektor, sine naturressourcer og økonomiske og sociale forhold. De skal være fleksible og tilpasningsdygtige og give medlemsstaterne mulighed for at tilpasse deres politikker og foranstaltninger til ændrede omstændigheder eller nye udfordringer. Det betyder, at planerne kan udvikle sig med tiden, efterhånden som landene får erfaring med gennemførelsen af dem, og efterhånden som der opstår nye prioriteter.
Derfor er det vigtigt for politikere, interessenter og landmænd at forstå de enkelte landes strategiplaner for den fælles landbrugspolitik for at sikre den europæiske landbrugssektors fortsatte succes og bæredygtighed.
Den fælles landbrugspolitik og de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik
Artikel tilpasset fra: https://agriculture.ec.europa.eu/system/files/2023-04/approved-28-cap-
strategic-plans-2023-27.pdf
For at hjælpe EU’s landbrugssektor med at klare både lokale og globale udfordringer skal den nye fælles landbrugspolitik, der blev vedtaget i december 2021, bidrage til overgangen til en intelligent, bæredygtig, konkurrencedygtig, modstandsdygtig og diversificeret landbrugssektor for at sikre fødevaresikkerhed på lang sigt. Prioriteterne omfatter støtte til at øge landbrugsbedrifternes indkomst og modstandsdygtighed, intensivering af klimaindsatsen, beskyttelse af naturressourcerne, bevarelse og genopretning af biodiversiteten samt styrkelse af den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Dette afspejles i ti specifikke og et tværgående mål, der er knyttet til fælles EU-mål for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i landbruget og landdistrikterne.
For at nå disse mål tilpasser den fælles landbrugspolitik støtten gennem nationale strategiplaner for den fælles landbrugspolitik, som er programmeringsværktøjer, der udarbejdes af medlemsstaterne og godkendes af Kommissionen. Disse planer omfatter alle de instrumenter, der er relateret til den fælles landbrugspolitik og finansieret af den fælles landbrugspolitik, som en medlemsstat har planlagt at gennemføre på sit område i perioden 2023-2027: direkte betalinger, interventioner, der er specifikke for visse markedssektorer, og støtte til udvikling af landdistrikter. Dette giver mulighed for en strategisk tilgang for at sikre, at alle tilgængelige værktøjer anvendes på en komplementær måde.
Den russiske krig mod Ukraine og stigningen i råvarepriserne har forværret det allerede tydelige pres fra et klimaforandringer, hvilket understreger den integrerede forbindelse mellem miljø, klimaindsats og fødevaresikkerhedsmål. Medlemsstaterne bruger deres strategiske planer for den fælles landbrugspolitik som et redskab til at styrke EU’s landbrugssektors modstandsdygtighed, mindske deres afhængighed af kunstgødning, omlægge deres produktionskapacitet i overensstemmelse med mere bæredygtige produktionsmetoder og fremme produktionen af vedvarende energi.
Mens planerne er udformet på grundlag af den fælles politiske retlige ramme, indeholder de specifikke strategiske valg vedrørende finansiel tildeling, specifikke krav og prioriteter, som er knyttet til landbrugsstrukturen, miljøudfordringer og andre landespecifikke behov og faktorer, der kræver skræddersyede værktøjer og løsninger. I overensstemmelse med skiftet til en mere resultatbaseret tilgang til gennemførelsen af politikken omfatter planerne også et sæt indikatorer med tilhørende mål, som beskriver den forventede effekt af interventionerne som reaktion på de
de enkelte medlemsstaters særlige behov.
