Kulstoflandbrug: En ny indtægtskilde for landmænd?

7 ting, du skal vide om EU-certificering af kulstoffjernelse.

Kulstoflandbrug er en landbrugsmetode, der har til formål at afbøde klimaændringerne ved at binde kulstof i jord og vegetation. Det indebærer gennemførelse af landbrugspraksis, der fremmer kulstofbinding, f.eks. bevarelse af jordbearbejdning, dækningsafgrøder og agroforestry. I de seneste år har kulstoflandbrug vundet popularitet som en måde, hvorpå landmænd kan tjene ekstra indtægter ved at sælge kulstofkreditter. Disse kreditter repræsenterer den mængde kulstof, der er blevet fjernet fra atmosfæren og lagret i jorden eller vegetationen. I Den Europæiske Union (EU),
kulstofoptag kan certificeres i henhold til visse standarder, som skal sikre, at kreditterne er ægte og kontrollerbare. I denne artikel vil vi undersøge 7 ting, du skal vide om EU-certificering af kulstofoptag, og hvordan det kan være til gavn for landmænd.

1. Hvad er kulstofoptag, og hvorfor er det vigtigt for klimaet?

EU har forpligtet sig til at opnå klimaneutralitet senest i 2050 for at sikre en levedygtig fremtid for vores kontinent og vores planet. Den første og mest presserende prioritet er at nedbringe EU’s drivhusgasemissioner (GHG). Samtidig skal EU kompensere for de resterende emissioner, der ikke kan elimineres, ved at øge kulstofoptagelserne, dvs. ved at fjerne kuldioxid (CO2) fra atmosfæren. Dagens forslag om en certificeringsordning for kulstofoptag er et vigtigt redskab til at nå dette mål.

Det vil blive stadig mere nødvendigt at fjerne flere hundrede millioner tons CO2 fra atmosfæren hvert år. Kulstof kan fjernes og lagres på tre forskellige måder:

• Permanent lagring: Industrielle teknologier som BECCS (bioenergi med kulstofopsamling og -lagring) eller DACCS (Direct Air Capture with Capture and Storage) opfanger kulstof fra luften enten indirekte (gennem forarbejdning af biomasse i BECCS-sagen) eller direkte (i DACCS-sagen) og lagrer det i en stabil form;
• Kulstoflandbrug: Kulstof kan lagres naturligt på jorden gennem aktiviteter, der øger kulstofindfangningen i jord og skove (f.eks. agro-skovbrug, skovgenopretning, bedre jordforvaltning) og/eller reducerer frigivelsen af kulstof fra jorden til atmosfæren (f.eks. genopretning af tørveområder). Kulstoflandbrugsaktiviteter bidrager til at nå EU’s ambitiøse mål på -310 mio. ton CO2-nettoudtag i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF);
• Lagring af kulstof i produkter: Atmosfærisk kulstof, der er opsamlet af træer eller industrielle teknologier, kan også anvendes og lagres i langtidsholdbare produkter og materialer, f.eks. træbaserede eller karbonatbundne byggematerialer.

Kommissionens forslag omfatter ikke opsamling af fossilt kulstof med henblik på lagring (CCS) eller anvendelse (CCU). Disse teknologier hjælper med at genanvende eller lagre fossile CO2-emissioner, men de fjerner ikke kulstof fra atmosfæren.

2. Hvad foreslår Kommissionen med dette initiativ?

Forslaget har til formål at fremskynde udbredelsen af kulstofoptag af høj kvalitet, at opbygge tillid hos interessenter og industrien ved at modvirke greenwashing og at muliggøre en bred vifte af finansieringsmuligheder. For at nå disse mål foreslår Kommissionen en første frivillig EU-ramme for frivillig certificering af kulstofoptag i hele EU. Dagens forslag fastsætter krav til tredjepartsverifikation og -certificering af kulstofoptag, forvaltning af certificeringsordninger og registrenes funktion. Disse bestemmelser vil yderligere sikre gennemsigtighed og troværdighed i certificeringsprocessen.

I henhold til dette forslag kan og skal kulstofoptagningen medføre klare fordele for klimaet og samtidig bevare eller styrke andre miljømål. Specifikt skal aktiviteter til fjernelse af kulstof opfylde fire QU.A.L.ITY-kriterier:

• Kvantificering: Kulstoffjernelsesaktiviteter skal måles nøjagtigt og give entydige fordele ved kulstoffjernelse. Den yderligere kulstofoptagelse, der genereres af en aktivitet (i forhold til en referencesituation), bør opveje de drivhusgasemissioner, der blev produceret som følge af gennemførelsen af aktiviteten i hele dens livscyklus. Den “nettovirkning af kulstoffjernelse” bør kvantificeres på en robust og præcis måde. I forbindelse med kulstoflandbrug kan kvantificeringen af nettofordelen ved kulstoffjernelse gøres omkostningseffektivt ved at udnytte empiriske data, telemålingsteknologier (f.eks. Copernicus) og meget nøjagtige modeller baseret på maskinlæring og kunstig intelligens. Fremskaffelse af klimarelevante data, der er kompatible med elektroniske kort, vil også bidrage væsentligt til at forbedre kvaliteten af de nationale drivhusgasopgørelser for LULUCF-sektoren (arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug) og forbedre kvaliteten af skovovervågningsaktiviteterne i overensstemmelse med det kommende forslag til en forordning om skovovervågning.
• Additionalitet: Kulstoffjernelsesaktiviteter skal gå ud over standardpraksis og det, der kræves i henhold til lovgivningen. Den foretrukne måde at bevise additionalitet på er at fastsætte en “standardiseret” baseline, der nøjagtigt afspejler standardpraksis og de lovgivningsmæssige og markedsmæssige betingelser, som aktiviteten finder sted under. En standardiseret basislinje gør det lettere at påvise additionalitet på en omkostningseffektiv og objektiv måde og har også den fordel, at den anerkender den tidlige indsats fra arealforvaltere og industrier, der allerede tidligere har været involveret i kulstoffjernelse. For at sikre ambitioner over tid bør den standardiserede baseline regelmæssigt ajourføres.
• Langtidsoplagring: Kulstofudskillelsesaktiviteter skal sikre, at det udskilte kulstof lagres så længe som muligt, og risikoen for frigivelse af kulstof skal minimeres. Certifikaterne skal klart redegøre for varigheden af kulstoflagringen og skelne mellem permanent lagring og midlertidig lagring. Risikoen for frigivelse varierer fra aktivitet til aktivitet til fjernelse af kulstof. Derfor skal risikoen overvåges og begrænses, og operatørerne bør holdes ansvarlige gennem specifikke ansvarsmekanismer, hvis der frigives kulstof. Desuden bør certifikaterne på en gennemsigtig måde være forsynet med en udløbsdato, der afhænger af den specifikke risiko for frigivelse for hver enkelt type kulstoffjernelse. På denne måde skelnes der i forslaget mellem teknologier, der sikrer permanent lagring af kulstof (og som ikke bør have nogen udløbsdato), og midlertidig fjernelse af kulstof (f.eks. fra kulstoflandbrug og kulstoflagring i produkter). Takket være disse regler vil udbydere af midlertidig kulstofoptag være underlagt mere realistiske forpligtelser, der ikke hindrer udbredelsen, og samtidig vil de have et incitament til at fortsætte kulstofoptagningsaktiviteten for at blive certificeret igen.
• Bæredygtighed: aktiviteter til fjernelse af kulstof skal have en neutral indvirkning på eller skabe en sidegevinst for andre miljømål såsom biodiversitet, tilpasning til klimaændringer, reduktion af drivhusgasemissioner, vandkvalitet, nulforurening eller cirkulær økonomi. Industrielle løsninger som f.eks. BECCS må f.eks. ikke føre til en uholdbar efterspørgsel efter biomasse. Kommissionen vil prioritere udviklingen af skræddersyede certificeringsmetoder for kulstoflandbrugsaktiviteter, der giver betydelige sidegevinster for biodiversiteten. Samtidig bør praksis, som f.eks. skovmonokulturer, der har skadelige virkninger for biodiversiteten, ikke kunne certificeres.

For at sikre ovenstående bør alle kulstoffjernelsesaktiviteter overholde de minimumskrav til bæredygtighed, som vil blive fastlagt i de kommende metoder. Desuden skal certificeringsmetoderne i videst muligt omfang tilskynde til at skabe sidegevinster, der går ud over minimumskravene til bæredygtighed, især med hensyn til biodiversitet og økosystemer. Disse yderligere sidegevinster vil give den certificerede kulstofoptagelse en større økonomisk værdi og vil resultere i højere indtægter for operatørerne og være mere attraktive for investorer. Forslaget beskriver den proces, hvormed Kommissionen med støtte fra en ekspertgruppe vil omsætte disse kvalitetskriterier til detaljerede certificeringsmetoder, der er skræddersyet til de forskellige karakteristika ved de forskellige aktiviteter til fjernelse af kulstof.

3. Hvordan vil dette forslag støtte kulstoflandbrug og biodiversitet?

Kulstoflandbrug omfatter de landbrugsmetoder, der fjerner CO2 fra atmosfæren og bidrager til målet om klimaneutralitet. Certificering vil give mulighed for mere effektive belønninger for kulstoflandbrug, enten via den fælles landbrugspolitik eller andre offentlige eller private initiativer.

Kulstoflandbrug øger kulstofbindingen og giver samtidig ofte vigtige sidegevinster for biodiversiteten og andre økosystemtjenester. Et illustrativt eksempel er genvædning af tørveområder: En forhøjelse af deres grundvandsspejl har flere fordele, da det bidrager til at reducere CO2-emissionerne, bevare biodiversiteten, levere økosystemtjenester i forbindelse med vandrensning og hjælpe med at kontrollere oversvømmelser og forebygge tørke, mens de kompromiser, der følger af tabet af landbrugsjord, kan løses ved at støtte paludicultur (landbrug under våde forhold). Andre eksempler på kulstoflandbrug omfatter:

• Skovrejsning og genplantning af skov, der respekterer økologiske principper, der er gunstige for biodiversiteten, og øget bæredygtig skovforvaltning, herunder biodiversitetsvenlig praksis og tilpasning af skovene til klimaændringerne
• Agroforestry og andre former for blandet landbrug, der kombinerer træagtig vegetation (træer eller buske) med plante- og/eller dyreproduktionssystemer på samme jord;
• Anvendelse af efterafgrøder, dækningsafgrøder, bevarelse af jordbearbejdning og forbedring af landskabselementer: beskyttelse af jordbunden, mindskelse af jordtab som følge af erosion og forbedring af jordens organiske kulstofindhold på nedslidte landbrugsarealer;
• Målrettet omlægning af dyrkede arealer til brak eller af udtagne arealer til permanente græsarealer.

Med en certificering i overensstemmelse med dagens forslag kan kulstoflandbrug tilbyde en ny indtægtskilde til landmænd, skovbrugere og arealforvaltere. Kulstoffjernelse har et stort potentiale til at levere win-win-løsninger for bæredygtighed.

4. Hvordan kan certifikater for fjernelse af kulstof anvendes?

Certifikaterne for kulstoffjernelse kan anvendes til resultatbaserede belønninger fra private eller offentlige kilder. Her er flere eksempler:

• Fødevarevirksomheder kan belønne landmænd for større kulstofoptag, der skyldes større kulstoflagring i jorden eller andre klimavenlige metoder som f.eks. agroforestry. Mens landmændene vil få gavn af en ekstra indkomst, kan fødevarevirksomhederne dokumentere deres CO2-fodaftryk på troværdig vis. Det vil blive lettere for forbrugere og investorer at sammenligne fødevarevirksomhedernes klimaanprisninger takket være harmoniserede certificeringsregler.
• Offentlige myndigheder eller private investorer, der ønsker at finansiere innovative projekter til fjernelse af kulstof eller indkøbe kulstofoptag – f.eks. gennem omvendte offentlige auktioner eller forudgående markedstilsagn – kan bruge certificeringsreglerne til bedre at sammenligne tilbuddene og belønne projekterne på grundlag af mængden af certificerede optag.
• De regionale myndigheder kan finansiere oprettelsen eller udvidelsen af naturparker ved at sælge CO2-certifikater og dermed tjene penge på både klimafordelene og fordelene for biodiversiteten.
• Byggefirmaer eller ejere af ejendomme, der investerer i den langsigtede brug af mere bæredygtige byggematerialer, som fjerner og lagrer kulstof – f.eks. træbaserede materialer – kan tjene ekstra indtægter gennem salg af kreditter til kulstoffjernelse. Mærkningsprogrammer for bæredygtige byggematerialer kunne ligeledes drage fordel af harmoniserede certificeringsregler.
• Certifikaterne for kulstofudskillelse kan anvendes til resultatbaseret finansiering under EU-programmer som f.eks. den fælles landbrugspolitik eller Innovationsfonden eller medlemsstaternes statsstøtteordninger.
• Certifikaterne kan også øge gennemsigtigheden på private markeder, f.eks. i forbindelse med CORSIA-mekanismen (Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation) til udligning af emissioner fra den internationale luftfart.
• Certifikater for kulstofudskillelse kan også hjælpe offentlige og private organisationer med at underbygge troværdige påstande om kulstofudskillelse og opfylde interessenternes høje forventninger om, at kulstofudskillelse ikke må bruges til greenwashing i overensstemmelse med direktivet om virksomhedernes sociale ansvar og de tilhørende standarder for bæredygtighedsrapportering.

Forslaget vil således skabe nye indkomstmuligheder for industrier, der anvender teknologier til fjernelse af kulstof eller udvikler langtidsholdbare produkter til lagring af kulstof, og for arealforvaltere, der anvender innovative metoder til kulstoflandbrug. Det vil dog ikke være muligt at anvende den certificerede kulstofoptagelse til at overholde EU’s emissionshandelssystem.

5. Hvordan vil certificeringsmetoderne blive udviklet?

Da aktiviteter til fjernelse af kulstof medfører forskellige fordele og risici, kan der ikke findes en ensartet metode til at certificere hver enkelt aktivitet. Kommissionen vil derfor gradvist udvikle certificeringsmetoder, der er skræddersyet til de forskellige aktiviteter til fjernelse af kulstof. Disse aktiviteter til fjernelse af kulstof vil blive udvalgt på grundlag af afbødningspotentialet, kapaciteten til at skabe miljømæssige sidegevinster, den tekniske parathed og/eller robustheden af eksisterende overvågnings- og rapporteringsmetoder.

Udviklingen af certificeringsmetoderne vil blive understøttet af grundige forberedende processer, der bygger på erfaringerne fra eksisterende certificeringsprotokoller og i tæt samråd med en ny ekspertgruppe om kulstoffjernelse og alle interesserede parter. Ekspertgruppen vil omfatte personer med særlig ekspertise inden for kulstofoptag samt repræsentanter fra den akademiske verden, industrien, civilsamfundet, medlemsstaternes kompetente myndigheder og andre offentlige enheder. Det vil bestå af ca. 70 medlemmer og mødes mindst to gange om året. Det første møde er planlagt til første kvartal af 2023.

6. Hvordan vil den frivillige certificering af kulstofoptag fungere i praksis?

Forslaget kræver tredjepartsverifikation og -certificering af, at kulstofoptagelserne er i overensstemmelse med QU.A.L.ITY-kriterierne og de tilhørende certificeringsmetoder. I praksis vil dette kræve følgende trin:

• en operatør ansøger til en certificeringsordning, der er godkendt af Kommissionen
• et uafhængigt certificeringsorgan udfører periodiske revisioner af kulstoffjernelsesaktiviteten for at kontrollere, om kvalitetskriterierne er opfyldt, og udsteder et overensstemmelsescertifikat, hvis det er positivt
• certificeringsordningen registrerer certifikatet og den certificerede “netto kulstofudskillelsesfordel”, som kulstofudskillelsesaktiviteten har skabt, i et offentligt register.

Forslaget kræver, at alle relevante oplysninger om de certificerede flytninger skal være offentligt tilgængelige. Dette vil bidrage til at forhindre risikoen for dobbelttælling og svig og vil også hjælpe udbyderne af kulstofoptagelserne med at få adgang til forskellige typer finansieringsmuligheder.

7. Hvad er forskellen mellem CO2-kompensationer og de CO2-certifikater, der produceres i henhold til EU-rammen?

Kompensation er, når en organisation kompenserer for sine drivhusgasemissioner ved at købe CO2-kreditter til finansiering af emissionsreduktioner eller kulstofoptag andre steder. Langt størstedelen af de CO2-kreditter, der handles i dag, stammer imidlertid faktisk fra emissionsreduktioner og ikke fra kulstofoptag.

Et certifikat for kulstoffjernelse er imidlertid en anerkendelse af, at en aktivitet leverer kulstoffjernelse af høj kvalitet i overensstemmelse med de kvalitetskriterier og den certificeringsproces, der er fastsat i dagens forslag. Kompensationer er derfor kun en af de mulige anvendelser af CO

Den kommende EU-lovgivning vil dække den specifikke brug af modregning. F.eks. vil EU’s standarder for bæredygtighedsrapportering definere, hvordan organisationer kan rapportere om klimamål og klimapræstationer.

Læs hele artiklen: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/qanda_22_7159